Målbeskrivelse: Kultur- og samfundsfaggruppen

Formål

Gennem samarbejdet mellem
fagene historie, religion og samfundsfag
skal kursisterne opnå viden om og forståelse af
den historiske udvikling, det moderne samfund,
forskellige religioner og kulturelle værdier.

Faggruppen giver et fagligt fundament for
selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i
det moderne, flerkulturelle og demokratiske samfund.
Desuden styrkes kursisternes studiekompetence
gennem det teoretiske og metodiske
samarbejde mellem fagene i faggruppen.

Fagligt indhold

Vi arbejder med samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling både i lokalsamfundet, Danmark og den internationale verden. Der fokuseres bl.a. på emner som det globale samfund, kulturmødet, forskellige livsformer og værdier, forestillinger om det gode samfund, religiøse og politiske forandringer i både Danmark og Europa. Emnerne belyses vha. de tre fags forskellige teorier og metoder. Man kan vælge at studere et bestemt område, fx Tyrkiet, og undersøge de historiske, religiøse og sociale forhold dér. En lignende undersøgelse kan også foretages i lokalsamfundet.

Kompetencer

  • Viden: Kunne redegøre for

a)      globalisering og kulturmøde

b)      identitetsdannelse

c)      værdier og livsformer i forskellige samfundstyper

d)      forskellige forestillinger om det gode samfund

e)      væsentlige politiske, samfundsmæssige og religiøse forandringer

  • Analyse:
    Kursisterne skal i deres arbejde med tekster og statistisk materiale kunne
    skelne mellem beskrivelse og vurdering og identificere de værdier,
    der ligger til grund for teksternes udsagn

  • Refleksion:
    Argumentere systematisk på et fagligt grundlag

  • Formidling:
    Kunne formidle resultaterne af bl.a. empiriske undersøgelser både
    mundtligt og skriftligt ved anvendelse af faglig terminologi og IT

  • Projektarbejde:
    Projektgrupperne har ansvaret for selvstændigt at søge informationer og materiale, udfærdige problemformuleringer og formidle resultaterne

  • IT:
    Anvende IT til informationssøgning, kildekritik og formidling

Arbejdsformer

Gennem de to år er der tale om en vekselvirkning mellem særfaglige og flerfaglige forløb. Projektarbejde er omdrejningspunktet for arbejdet i de flerfaglige forløb ? herunder udfærdigelse af problemformuleringer og synopser.

Der sker i de to år en udvikling fra høj lærerstyring til høj kursiststyring.
Der skal arbejdes med feltarbejde og interviews, og man skal formidle de resultater, man finder frem til. IT er et naturligt arbejdsredskab i faggruppen.

Evaluering

En gang hvert semester evalueres kursistens arbejdsindsats, aktive deltagelse og ansvarlighed for undervisningen.

Der afholdes én mundtlig eksamen, hvori alle tre fag indgår.
Der udleveres et ukendt tekstmateriale, ud fra hvilken man udfærdiger en synopsis. Selve eksaminationen er individuel.

Timer/uge

2

Faggrupperne historie, religion og samfundsfag
Middelfart Gymnasium og Hf

Her et indslag fra et fællestimearrangement.