Formål | At undersøge den visuelle kultur, vi lever i. Det sker ved at inddrage mange forskellige billedformer og rumtyper, og analysere disse både praktisk og teoretisk. Helt centralt står kunsthistoriens billeder og arkitektur med deres skiftende udtryk op gennem historien til nu, men mange forskellige slags billeder/ grafisk design (f.eks. pressefoto, pjecer, plakater og hjemmesider) vil indgå. |
Fagligt indhold (at vide) | Der arbejdes teoretisk og praktisk med følgende områder: Flade og rum (skulptur, installation og arkitektur) To forskellige visuelle gengivelsesstrategier Billedanalyse (ud fra to af tre analytiske vinkler: form, betydning eller det sociale) af udvalgte værker og tekster herom med følgende spredning: før 1400, 1400-1750, efter 1750 samt kunst fra de seneste 5 år herunder international samtidskunst.
|
Kompetencer (at vide) | adskille personlig oplevelse og analytisk tilgang analysere et visuelt materiale ud fra forskellige metoder og drage en konklusion løse lettere visualiseringsopgaver med vægt på billedkommunikation forstå lette kunstfaglige tekster i medierne og i undervisningsmaterialet skelne mellem kunsthistoriske perioder og beskrive disse perioders væsentligste træk kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk
|
Arbejdsformer (at gøre) | Klasseundervisning/dialog og kursusforløb, der giver teoretiske og praktiske redskaber, som eleverne bl.a. skal bruge i projektperioder, hvor de arbejder individuelt eller i grupper. Der arbejdes sammenhængende med praktiske og teoretiske elementer, således at den praktiske del visualiserer de teoretiske elementer og de teoretiske overvejelser i forbindelse med det praktiske arbejde altid fastholdes i noteform Research, valg og fravalg, løsninger, billedmateriale, tekster og skriftlige opgaver samles i en portfolio. IT bruges som naturligt kommunikationsmiddel, som udtryksmiddel, som billedproduktivt medie til informationssøgning og som kunstnerisk billedmedie.
|
Evaluering | Elevernes læring/faglige standpunkt og undervisningens tilrettelæggelse evalueres skriftligt og gennem samtaler. Der afholdes en mundtlig individuel prøve i faget på grundlag af en opgave, som indeholder centrale faglige elementer. Der er 60 minutters forberedelsestid, hvor portfolioen er det centrale hjælpemiddel, og eksaminationstiden er 30 minutter. |
| Billedkunstgruppen, Middelfart Gymnasium og Hf |