I starten af skoleåret bliver alle 1HF´ere screenet af én af gymnasiets læsevejledere. Formålet er at teste elevernes læse- og stavefærdigheder ved indgangen til en gymnasial uddannelse. Screeningen kan vise, om den enkelte elev har behov for målrettet hjælp, og den kan afdække, om der er tale om ordblindhed. I tilfælde af ordblindhed tilrettelægger læsevejlederen et individuelt forløb med brug af bl.a. IT-rygsæk med forskellige hjælpeprogrammer.
I løbet af efteråret gennemgår alle elever i 1HF et læsekursus. Formålet er at skabe en læsebevidsthed hos eleverne. De lærer at bruge forskellige læseteknikker, forståelsesmåder og husketeknikker, afhængig af teksttype og læseformål.

Hvis du har spørgsmål angående HF-uddannelsen på MG, er du velkommen til at henvende dig til studievejlederen på HF, Hans Nissen.
Du kan kontakte ham ved enten at ringe til ham på skolen på 6441 2272 eller privat på 6441 2687. Du kan også maile til ham: ni@mail-mg.dk
Mød Anders, Rikke, Steven og deres HF-klasse. Det gælder om at udvikle både studiemæssige kompetencer og personlige, sociale og praktiske færdigheder.