Siderne med studieretninger viser skolens udbud af studieretninger, hvor fag 1 og fag 2 er oplyst. Fag 1 er altid på A-niveau (det højeste), fag 2 er nogle gange på A, nogle gange på B-niveau. Det tredje fag vil i nogle tilfælde blive et fag på C-niveau, andre gange et fag på B-niveau. Det er imidlertid de to første fag, der kommer til at dominere indholdet i studieretningen.
I nogle af studieretningerne har vi på forhånd lagt os fast på, hvad det 3. fag skal være, mens vi i nogle andre retninger drøfter med eleverne, hvad der vil være det bedste fag for dem. Men den enkelte elev kan ikke selv vælge sit 3. fag. Det vil være det samme fag for alle elever på den pågældende studieretning.
I kolonnen med Fag 3 kan du se, hvilke fag der kommer i betragtning som tredje studieretningsfag. Skulle det så ske, at det ikke bliver det fag, du gerne vil have, der bliver det endelige valg som 3. fag, er der gode muligheder for, at du kan vælge det pågældende fag som et af dine frie valgfag. Det er med andre ord ikke så vigtigt lige nu at fokusere på det tredje fag.
Rådet til dig er derfor, at du koncentrerer dig om at vælge indenfor de hovedretninger, som vi antyder på vores hjemmeside med de forskellige farver: naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske eller musik. De grundforløb vi opretter på baggrund af jeres tilmeldinger 15. marts vil ligge indenfor disse hovedretninger.
Indhold
M.h.t. indholdet har vi valgt at lægge mindst muligt fast på forhånd.
Når lærerne er fundet, går de i gang med en planlægning i store træk, men sådan, at der er plads til størst mulig medindflydelse.
Kontakt os endelig, hvis du har flere spørgsmål.