Fransk (B- og A-niveau)

Fransk begyndersprog kan du vælge, hvis du ikke har haft fransk i folkeskolen, men tysk. På stx har du faget i 3 år og opnår et A-niveau og på hf i 2 år, hvor faget afsluttes på B-niveau.

Hvis du har haft fransk i folkeskolen, kan du vælge faget som fortsættersprog på hhv. B- og A-niveau

Vi lægger vægt på, at du både lærer at tale fransk og får kendskab til den franske kultur i Frankrig og i andre fransktalende lande. Vi beskæftiger os med mange forskellige slags tekster, f.eks. noveller, artikler og filmmanus. Vi benytter forskellige arbejdsformer og inddrager ofte nettet, bl.a. med sange og interviews.

Vi tilrettelægger undervisningen, så overgangen fra folkeskolen til gymnasiet lettes.


Vidste du at:

  • Fransk tales i mange lande verden over - foruden i Europa også i Afrika, Asien og dele af både Syd- og Nordamerika.
  • Frankrig er Danmarks femtestørste handelspartner.
  • I fælleseuropæiske institutioner som f.eks. EU spiller fransk sprog, retsopfattelse og tænkemåde en stor rolle.
  • Frankrig er det land, danskerne besøger mest i ferien.

 

 

Tilbage til fagoversigt

Lærere

  • Bodil Lütken (fagrepræsentant)
  • Lene Harbo Frandsen
  • Jens-Jørgen Hedeskov
  • Mette Drejer
  • Paul Tønder