Billedkunst (C- og B-niveau)

Billedkunst er et kunstnerisk fag, der udbydes på C- og B-niveau. Billedkunst er visuel kommunikation. Det er et af de mange "sprog", mennesker benytter i kommunikation med hinanden. I faget lærer du om virkemidler og udtryk, dels ved at studere og analysere "kunst der virker", dels praktisk ved selv at prøve kræfter med forskellige former for billedudtryk. Vi arbejder i billedkunst med billeder på flade (maleri, grafik, tegning, foto, animation, film bl.a) og i rum (skulptur, installation og arkitektur). Faget inddrager kunstens og arkitekturens skiftende udtryk op igennem historien med fokus på vores samtid.

På B-niveau arbejder vi også med samling - og formidling af kunst (museologi og kuratering).

Teoretisk og praktisk arbejde samles i en portefolio (mappe) og bruges til eksamen.

I årets løb tager vi på udstillingsbesøg, udfører måske en udsmykningsopgave eller får besøg af en kunstner.

Fagets arbejdsformer veksler mellem klasseundervisning, kursusforløb og projektperioder, hvor du arbejder for dig selv eller sammen med andre i en gruppe.

 

Tilbage til fagoversigt

Lærere

  • Bodil Lütken (fagrepræsentant)
  • Elsebeth Borregaard Nielsen
  • Iris Huld Plauborg