Formålet med at komme på besøg på Middelfart Gymnasium og HF i 2 dage er introduktionskurset er at give dig et lille indblik i, hvordan hverdagen ser ud for en gymnasie- eller HF-elev . Vi glæder os til at præsentere dig for skolen, nogle af vores elever, fagene og vores to uddannelser.
De to dage er tilrettelagt som et forløb, hvor du deltager i undervisning i fag fra grundforløbet (det første halve år) og fag, der er særlige for stx og hf (for eksempel psykologi, filosofi, idræt). Fagene fra grundforløbet kan være: Dansk, engelsk, matematik, samfundsfag, naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og historie. Du kommer også til at møde nogle af skolens elever, som vil stå for en del af undervisningen i samarbejde med lærerne. Skolens studievejledere vil desuden introducere dig til skolen og uddannelsernes opbygning.
Et dagsprogram, der varer fra 8. 10 - 13.35, kan for eksempel se således ud:
Kl. | Aktivitet |
8:10 | Velkomst Præsentation af: -- skema - stx- og HF-uddannelsen |
9:00 | Fag 1 |
9:45 | Pause |
10:00 | Elever underviser elever |
11:35 | Middagspause |
12:00 | Fag 2 |
12:45 | Fag 3 |
Mødetid: Kl. 8.10 i lokale 47 (på 1. sal). Du får fri kl. 13.35 begge dage.
Pauser: Vi har pause kl. 9.45-10.00 og igen kl. 11.35-12.00. Du kan medbringe madpakke, eller du kan købe mad, frugt osv. i skolens kantine, der har åbent hele dagen.
Medbring: Papir og skriveredskaber
Kontaktperson: Anne Dahl Andersen, som kan træffes på ad@mail-mg.dk eller 64412272)