Indledning

Den samlede vejledningsopgave over for eleverne på gymnasiet og i hf varetages af en række forskellige personer og institutioner ? lige fra Ungdommens uddannelsesvejledning, over skolens egne faglærere og vejledere til de regionale vejledningscentre og vejlederne på de videregående uddannelser.

Det formelle grundlag - bekendtgørelser og overenskomst

I ?Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område? af 28. april 2004 hedder det i § 1 stk.2, at vejledningen skal ?understøtte elevernes evne til at træffe de valg, som indgår i tilrettelæggelsen af den enkeltes uddannelse med forståelse for sammenhængen mellem disse valg og det efterfølgende uddannelses- eller beskæftigelsesønske?.
 

Bekendtgørelsens § 2 fastlægger retningslinjerne for samarbejdet mellem den enkelte institution og hhv. Ungdommens Uddannelsesvejledning og de regionale vejledningscentre (Studievalg). I § 3 er der en nærmere overordnet beskrivelse af de konkrete opgaver der indgår i den individuelle og den kollektive vejledning:

§ 3.Den individuelle vejledning tager udgangspunkt i elevens personlige forudsætninger og i formålet, indholdet og strukturen af den uddannelse, som eleven er tilmeldt eller begyndt på.

Stk. 2. Den individuelle vejledning indeholder vejledning om de valg af fag, faglige niveauer, kurser, særlige moduler, specialeretninger, praktikforløb m.v., der indgår i den enkelte uddannelse, samt vejledning om faglige og personlige forhold, der har betydning for, at eleven kan gennemføre den valgte uddannelse. 

Stk. 3. Den kollektive vejledning indeholder vejledning om forhold, der er fælles for grupper af elever, og skal, jf. § 2, stk. 1, mindst omfatte orientering om: 

• uddannelsens opbygning og mål
• fag, valgfag, niveauer og tilrettelæggelsesformer
• valgfagenes betydning i forbindelse med senere uddannelse og erhverv
• generelle studiemetoder, hensigtsmæssige læringsvaner og samarbejdsformer
• økonomiske og sociale forhold i relation til uddannelsen, herunder orientering om regler for tildeling af Statens Uddannelsesstøtte (SU), Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) lønnet praktik, specialpædagogisk støtte m.v.
• muligheder for uddannelses- og erhvervsvejledning der tilbydes af Ungdommens Uddannelsesvejledning og de regionale vejledningscentre, samt orientering om den nationale virtuelle vejledningsportal på Internettet, der er oprettet i henhold til lov nr. 298 af 30. april 2003 om uddannelses- og erhvervsvejledning, samt
• uddannelsesinstitutionens studieregler, samt lokalt fastsatte regler af betydning for elevens forhold.

Vejledning er behandlet i Gymnasiebekendtgørelsens § 41 og i HF-bekendtgørelsens § 26. Formuleringerne i de to bekendtgørelser er stort set identiske. I HF-bekendtgørelsen omtales desuden tutorerne i § 27. Bestemmelserne i bekendtgørelserne lyder (i uddrag) som følger:

Stk. 1: Rektor skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden.

Stk. 2: Rektor skal sikre, at der ud over den i stk.1 nævnte vejledning uden for uddannelsestiden tilbydes eleverne individuel og kollektiv rådgivning og vejledning til gennemførelse af uddannelsen.

Stk. 3: Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som eleverne modtager i henhold til bekendtgørelsen om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, ligger uden for uddannelsestiden.

Stk. 4: Rektor træffer nærmere beslutning om organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledningen i henhold til stk. 2.

Gymnasiebekendtgørelsen og HF-bekendtgørelsen taler således tale om tre slags vejledning:  

• faglig og metodisk vejledning (stk. 1 og HF-bekendtgørelsens § 27 om tutorer)
• gennemførselsvejledning (stk. 2 ? som henviser til citerede § 3 i Gennemførelses- vejledningsbekendtgørelsen)
• uddannelses- og erhvervsvejledning (stk. 3)

I forhold til tidligere har den enkelte skole kun ansvaret for at vejlede eleverne om gennemførelse af uddannelse, mens ansvaret for vejledning ind i og videre ud fra ungdomsuddannelsen er placeret i hhv. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og De regionale vejledningscentre (fx Studievalg). Det påhviler imidlertid den enkelte skole at koordinere de forskellige vejledningsinstansers arbejde, så eleverne kan opleve en helhed i vejledningen.
 

I overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og GL er der aftalt en akkord for honorering af de opgaver, der ligger i gennemførselsvejledningen, uden at overenskomsten imidlertid nærmere specificerer opgaverne (sådan som det tidligere skete i et bilag til overenskomsten). I forhold til de tidligere overenskomster er akkorden blevet beskåret med 25% idet opgaverne med at vejlede ind i gymnasiet/HF (optagelse) og ud af gymnasiet hf (uddannelses- og erhvervsvejledning) er overtaget af hhv. UU og Studievalg.

Bortfaldet af bilaget om studievejledning i overenskomsten samt gymnasie- og hf-bekendtgørelsernes angivelse af at rektor ?træffer nærmere beslutning om organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledningen? (stk. 4) gør det nødvendigt, at der på skolen træffes aftaler om sammenhængen i vejledningen på skolen.

Faglig og metodisk vejledning

Faglærerne
skal som deres primære opgave koncentrere sig om undervisningen i fagene. Men til undervisningen hører ansvaret bådefor den specifikke faglige vejledning af eleverne og for den generelle vejledning i forhold til selve det at være elev, at studere. Med det mål for øje indgår der i undervisningen evaluerende elevsamtaler (om eleven som elev), ligesom der i alle fag arbejdes med notatteknik, studieteknik, faglige metoder, eksemplarisk lektielæsning etc. Evalueringen af den enkelte elev kan evt. samles i en portfolio eller studiebog (tutoropgave i hf). Dette arbejde skal koordineres med studievejledningens mere overordnede indfaldsvinkel til disse emner, og metoder og resultater anvendes efter aftale parterne imellem i alle fag som en del af det forpligtende samarbejde om studieplanen.

Lærerteamet
koordinerer undervisningen i klassen, herunder den nævnte vejledning. Derudover arbejder teamet med klasserumskultur og klassens sociale miljø med henblik på at øge den enkelte elevs indsigt i sammenhængen mellem en bevidst studieteknisk indsats og udbyttet af undervisningen.

Studievejlederne introducerer overordnet til arbejdet med studie- og notatteknik, orienterer om skolens studie- og ordensregler og vejleder om eksamen.

Læsevejlederen er en specialistfunktion, der støtter faglærerne og teamet i den fagligt metodiske vejledning af eleven, og som gennemfører individuel undervisning af elever som er ordblinde eller har meget lav læsehastighed. Alle elever screenes i starten af 1.semester.

Den faglige og metodiske vejledning foregår inden for uddannelsestiden.

Såvel den enkelte lærer som det enkelte lærerteam må naturligvis forholde sig til eleven som hel person, især i kriser. Og det grundige kendskab til eleverne, som lærerne opsamler i undervis ningen og i teamsamarbejdet, skal videreformidles til studievejlederen, når det er relevant, og være med til at kvalificere studievejlederens arbejde med den enkelte elev, når det gælder om: 

• at rådgive eleven mhp. at gennemføre uddannelsen
• at vejlede om valg af fag eller uddannelse
• at vejlede i forhold til sociale og personlige problemer.
  På samme måde kan studievejlederen som tilknyttet en klasse kvalificere lærerteamets arbejde med den faglige og metodiske vejledning.

Det er således nødvendigt, at lærerteamet reflekterer over, hvornår grænsen for hvad teamet skal tage sig af er nået, og hvornår en sag skal overdrages til studievejlederen. Det er en proces, som skal vurderes ud fra de pågældende elevers individuelle behov, og under alle omstændigheder skal vejleder og team være i et kontinuerligt tæt samarbejde. Hovedreglen er, at studievejlederen rådgiver den enkelte elev om personlige og sociale forhold, mens den faglige og metodiske vejledning varetages af faglæreren og teamet.

Gennemførelsesvejledningens mål og opgaver

Studievejlederne er i kraft af deres generelle faglige og pædagogiske kompetence, deres uddannelse og efteruddannelse som vejledere og deres særlige position i forhold til eleverne en vigtig ressource på skolen.

Studievejlederen ser på skolen og vejledningsopgaven i et helhedsperspektiv:

• ser på eleven i et helhedsperspektiv
• følger arbejdet i de enkelte klasser og elevernes faglige og menneskelige udvikling
• er sparringspartner for rektor, når det gælder viden om de enkelte elevers samlede studiemæssige situation.
• indgår i et tæt samarbejde med faglærerne, lærerteams og læsevejleder om den enkelte elevs kompetenceudvikling og supplerer dem, når enkeltelever har faglige vanskeligheder
• bidrager til arbejdet med klassen på det studietekniske og arbejdsmetodiske område
• tilfører ?ikke-fortrolig? viden til teamet om enkelte elever, når det er relevant, og kvalificerer derved det enkelte lærerteams arbejde med elevsamtaler, klasserumskultur m.v.
• vejleder eleven procesorienteret om valg af fag, uddannelse, fremtidsplaner, ønsker til tilværelsen
• tager sig sager af social eller personlig karakter
• er den, der holder fast i en elev og den linie, der er lagt for den enkelte, og følger op på beslutninger.
  Hvis vejledningen af en elev fører til den konklusion, at eleven vil have bedst af at forlade gymnasiet eller HF og evt. skifte til en anden ungdomsuddannelse, bistår studievejlederen med at skabe kontakt mellem eleven og UU.

De konkrete opgaver i gennemførelsesvejledningen fremgår af den arbejdsplan, der hvert år drøftes mellem studievejlederne og rektor. Vejledningsaktiviteter, der har til formål at støtte eleven i gennemførelse af uddannelsen, og som ikke er en del af den faglige og metodiske vejledning, ligger som hovedregel udenfor elevens uddannelsestid. Der kan dog efter nærmere aftale planlægges ?samtalerunder? i undervisningstiden, ligesom enkeltelever har mulighed for at opsøge studievejlederen i løbet af skoletiden.

Forholdet til de eksterne vejledere

Som hovedregel varetages vejledningen om adgang til gymnasiet og hf af UU, ligesom  uddannelses- og erhvervsorienteringen varetages af vejlederne ved Studievalg, hvad enten der er tale om arrangementer på skolen eller om institutionsbesøg.
Skolens studievejledere kan derudover knyttes til eksterne vejledningsinstansers arrangementer som undervisere/vejledere (brobygning, skolebesøg, præsentationskurser etc.).
Studievejlederne bidrager til uddannelses- og erhvervsorienteringen ved at forberede eleverne til at gøre brug af Studievalgs tilbud, at fremlægge materiale af forskellig art, samt ved at orientere ved morgensamlinger og lignende om de eksterne vejlederes arrangementer. For at kunne varetage disse opgave deltager studievejlederne i koordinerende og planlæggende møder med repræsentanter for den eksterne vejledning.

Særlige indsatsområder

Studievejlederne løser desuden opgaver i forbindelse med indslusning, gennemførelse eller valg af uddannelse, som er besluttet som særlige indsatsområder for vejledningen ud over de opgaver, der fremgår af de nævnte bekendtgørelser (pkt. 2 ovenfor). Det kunne fx være en særlig indsats overfor elever, der har vanskeligt ved at benytte sig af Studievalgstilbud eller som har særlige vanskeligheder med at beslutte sig for videregående uddannelse eller erhverv.