Ved skolestarten i midten af august kunne jeg sige velkommen til i alt 570 elever på Middelfart Gymnasium og HF-kursus, heraf alene 231 nye elever i 1g og 1hf. Det er formentlig det største antal elever, Middelfart Gymnasium har huset nogensinde, og meget tyder på, at det vil være vores størrelse fremover. Skolen er oprindeligt bygget til 19 klasser (5 stx-spor og 2 hf-spor), og med det optag vi har nu (6+2 nye klasser), er der i år 21 klasser på skolen - og til næste år sandsynligvis 22 klasser. Det er en af grundene til, at vi bygger så meget om på skolen: vi er så mange på skolen (både elever og lærere), at der ganske enkelt er brug for mere plads. Vicerektor Sven Gaardbo gør i en separat artikel status for ombygningen.
Titlen på nærværende artikel "Uddannelse for de mange" henviser imidlertid også til en uddannelsespolitisk debat, som handler om, hvordan vi får sikret, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse og mindst 50% af en ungdomsårgang derudover en videregående uddannelse. Den nye regering har i sit grundlag hævet barren yderligere og taler om, at 60% skal have en videregående uddannelse.
Journalisten og forfatteren Lars Olsen er ophavsmanden til min overskrift, det er nemlig titlen på hans nye bog fra september 2011 (på Gyldendal). Lars Olsen peger i bogen på nogle af de store problemer, vi står overfor i samfundet, først og fremmest at flere end hver femte (21%) af de unge på 25 år ikke har fået anden uddannelse end grundskolen. Tallene bekræftes blandt andet i flere analyser af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ? se den seneste analyse fra 4/10 2011 på AE-rådets hjemmeside kortlink.dk/ae/9r64.

Det er især drenge hvis forældre ikke har anden uddannelse end grundskolen, som ikke får en ungdomsuddannelse. 41% af sønnerne til ufaglærte får iflg. Lars Olsen ikke nogen ungdomsuddannelse. Det gælder til gengæld kun for 4% af døtrene til forældre med en lang videregående uddannelse. Kønnet og den sociale baggrund spiller med andre ord en stor rolle for, hvor stor sandsynligheden er for, at et ungt menneske gennemfører en ungdomsuddannelse - også i 2011.
Årsagerne er mange, og løsningerne er naturligvis ikke nemme. Ifølge Lars Olsen er et af problemerne i ungdomsuddannelserne, at gymnasiet er blevet akademiseret. Undervisningen er blevet for teoretisk, og de selvstændige prøver kræver nærmest, at forældrene hjælper til, når der skal skrives stor skriftlig opgave eller laves synopsis til en mundtlig eksamen med 24 timers forberedelse. Resultatet er, at unge fra familier, hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse, har svært ved at forstå, hvad der forgår, og de kan som regel ikke hente hjælp hjemme. Gymnasiet er derfor ikke længere det middel til social og uddannelsesmæssig mobilitet, som det var frem til midten af 1990?erne, siger Lars Olsen. I stedet for at mindske ulighederne i samfundet fremmer de nye undervisningsformer og indholdet i gymnasiet uligheden.
Da jeg bød forældrene til de nye elever ved velkommen ved intro-aftenen i september, var det vigtigt for mig at sige, at lærerne og ledelsen på Middelfart Gymnasium er opmærksomme på, at vores 231 nye elever kommer med forskellige forudsætninger. Det gælder for de kundskaber, de kommer med (der er stor forskel på top og bund i elevernes karakterer ved prøverne i 9. eller 10. klasse), og det gælder for den støtte, eleverne kan få af deres familie i det daglige arbejde. Men det er absolut ikke noget nyt ? sådan har det faktisk været lige siden 1960, hvor under 5% af en ungdomsårgang gik i gymnasiet. I dag er det over 50%. Vi har i dag som for 30 år siden en del elever, som er de første i familien, som kan sætte en studenterhue på hovedet. Det er faktisk mere almindeligt på Fyn end de fleste andre steder i landet. Nogle af disse elever har naturligvis en ekstra udfordring ved at gå i gymnasiet ? men de kan til gengæld også være sikre på, at skolen gør hvad der er nødvendigt for at hjælpe dem. Ligesom vi støtter alle elever, der har behov for støtte. Jeg vil godt give et kort overblik over noget af det, vi gør for at støtte eleverne:
Selvfølgelig har den elev, hvis far og mor selv er gymnasielærere eller har en anden akademisk uddannelse, lettere ved at få hjælp og støtte hjemme, når der opstår faglige problemer. Lars Olsen tager imidlertid fejl, når han tror, at gymnasiet er blevet mere akademisk, end det var før. Gymnasiereformen fra 2005 ændrede ved en række fag, og der opstod nye prøveformer, som Lars Olsen ikke selv kender fra sin tid som gymnasieelev. Men vi har aldrig - i de 27 år jeg har været ansat i gymnasiet - givet så systematisk hjælp og støtte til eleverne, som vi gør i dag. Resultatet er blandt andet, at langt færre elever end før dropper ud af gymnasiet og HF. Vores elever gennemfører og får for størstedelens vedkommende et godt resultat. Det skyldes blandt andet et stærkt fokus fra alle lærerne på støtte og hjælp til elever, der har behov for det. Det kan enten være til at forstå, hvad der kræves i et fag eller i en konkret opgave, eller det kan være hjælp til at overvinde et læsehandicap. Forældrene kan godt regne med, at skolen giver den undervisning og den vejledning, som er nødvendig, for at alle elever kan gennemføre uddannelsen.

26 var gået, siden Charlotte Moosdorf forlod Middelfart Gymnasium med studenterhuen på hovedet. Nu sad hun her sandelig igen. Allerede ved hovedindgangen blev det klart, at rammerne kun delvist var de samme som i 1985, men rollerne var bestemt nye. Charlotte var ikke længere gymnasieelev, men nu mor til en søn på Middelfart Gymnasium, og det var i kraft af den nye rolle, Charlotte denne aften i september mødte op til forældrearrangement for skolens nye 1g. - og 1. hf-klasser.
Siddende i skolens aula var Charlotte forberedt på at møde alle de nye fag og ord, som er fulgt med gymnasiereformen fra 2005, men hov, hvad var nu det? Et ord fra rektor Christian Alnors mund skurrede pludselig i hendes ører: Akademikerhjem. Et ord, som fluks sendte tankerne på tur til fortiden, og som herefter sendte Charlotte til tastaturet for at informere Christian Alnor om, hvorledes hans ord havde provokeret hende som tilhører. Er det overhovedet relevant at skelne imellem, om de unge stammer fra akademikerhjem eller ej? Har vi ikke alle have de samme muligheder for at vælge uddannelse - uafhængigt af hvilket samfundslag vi kommer fra? Med afsæt i disse spørgsmål har vi inviteret Charlotte til Middelfart Gymnasium endnu engang - denne gang til en snak om den debat, som i de sidste år har fundet vej til medierne: debatten om de gymnasiefremmede hjem.
Tilbage på Middelfart Gymnasium kan Charlotte fortælle om de reaktioner, hun siden har mødt, når hun har drøftet emnet med andre forældre fra aftenen. Langt fra alle har følt og tænkt som Charlotte, men hos alle har det vakt minder om en værdiladet historie. For Charlottes eget vedkommende er det historien om en baggrund fra et arbejderhjem, hvor hun var den første i familien til at blive student - og siden kandidat fra universitetet. Hun tænkte på intet tidspunkt over, at hendes muligheder skulle være ringere end de klassekammerater, som kom fra lægehjem. Hendes forældre kunne måske ikke drøfte skolesager, men til gengæld troede de på hende og gav hende mange andre værdier med på vejen. Er det anderledes i dag? Måske. De mange nye eksamensformer stiller nye krav, hvor unge fra akademikerhjem muligvis har en fordel, men som Charlotte engageret spørger: "Tænker de unge over det i dag? Er det nødvendig at italesætte hjem uden gymnasietradition?" Forhåbentligt ikke, og det er netop det, der er pointen. Hvad enten man kommer fra et bogligt hjem eller ej, så er der plads til alle på gymnasiet. Gymnasiets rolle er at støtte og hjælpe alle elever - uanset baggrund og niveau.
Selvom Charlotte ikke just bifalder debatten om det gymnasiefremmede hjem, mener hun ikke, at gymnasiet er blevet forringet. Tværtimod synes hun, at nutidens gymnasium er præget af en række værdier, som man kunne savne i 1985, hvor hun følte, at kravet om meget høj faglighed til tider blev brugt til at dunke elever i hovedet. Nutidens projektarbejde og fokus med kompetencer ligner i højere grad det, som Charlotte møder i sin hverdag som kontorchef for 30 ansatte i Odense Kommunes miljøafdeling. Her handler det om at kunne arbejde sammen, stille det stærkeste hold og at kunne tænke ud af boksen. "Det handler om at vise ansvar og at være sin egen drivkraft", siger hun. Disse værdier giver hun selv til sine egne børn, som naturligvis ikke bliver nægtet hjælp hjemmefra, hvis de efterlyser den, men de skal først og fremmest selv vise ansvar. Ansvar for egen læring, men ikke ansvar for at klare alting selv.
At vise ansvar er således nøgleordet - både for elever og skole. Det er de unges eget ansvar at vise engagement og respekt for skolegangen, mens det er uddannelsessystemets ansvar at give de unge det selvværd og den støtte, som fastholder dem i skolesystemet - uanset om de stammer fra et hjem med gymnasietraditioner eller ej.

Det begyndte så småt lige efter påske, men til at begynde med mærkede vi det faktisk ikke så meget. Men ganske hurtigt er håndværkerne rykket ind i vores hus og har bemægtiget sig bygningen. Vi er blevet klemt sammen på ganske lidt plads, mens de har haft masser af plads at boltre sig på. Planen er dog, at vi nu vil til at generobre flere dele af skolen. Og heldigvis ser det ud til, at håndværkerne med Garant Byg som hovedentreprenør har været så glade for at være her, at de overdrager de besatte områder i flot renoveret tilstand.
Hele skolen bliver ændret. Det første, vi har oplevet, er, at kantinen er flyttet til vores tidligere aula. Den skal åbne her omkring efterårsferien med nybygget køkken og nye møbler. I løbet af de kommende uger vil lærerværelset, nyt musiklokale med øverum, naturvidenskabslokale, 10 undervisningslokaler og et nyt studietorv med tilhørende toiletter blive åbnet. Det betyder, at lærerværelset rykker ned i parterreplan, hvor også administrationen skal flytte ned til februar.
Herefter mangler vi "kun" vores gamle hovedstrøg, administrationsgangen eller 10-gangen, som det hedder i gymnasiets jargon.
Som en yderst vigtig tilføjelse er, at hele bygningen bliver energirenoveret. Det har været tiltrængt, eftersom gymnasiet er bygget lige før oliekrisen, og langt de fleste installationer, isolering mv er fra 1972. Det bliver en stor gevinst for MG, både økonomisk og trivselsmæssigt.
Så selvom det er lidt hårdt og klemt for tiden, er der rigtigt meget at glæde sig til i den kommende tid. Det hele står klart i begyndelsen af juni.
Så er det blevet tid til et lille reklameindslag:
Første scenario:
Joakim spiser aftensmad sammen med sine forældre. Bestemt ikke noget, der sker hver aften. Der tygges? og tygges. Mor bryder tavsheden med et ?hvad har du lært på gymnasiet i dag??. Der tygges fortsat? Larmende stilhed. Intet svar.
Andet scenario:
Vi er tilbage ved samme aftensmåltid. Også denne gang bliver der tygget, og stilheden er fortsat larmende. Mor bryder atter tavsheden: Hold op, hvor bliver det spændende med pigernes fodboldfinale på gymnasiet. Joakim smiler, tygger og siger "mmmm". Mor fortsætter: Jeg kan se på billederne fra byggeriet, at gymnasiets nye kantine er blevet indviet. Joakim kigger op, suger luft ind og stilheden er brudt.
Vil du også kunne snakke med? Så hold dig opdateret på skolens hjemmeside middelfart-gym.dk, hvor du også kan finde et link til skolens facebookprofil med aktuelle debatter og billeder. Vi ses!
Vi fører som bekendt en kalender på Lectio - som også kan ses fra hjemmesiden (under "Om MG" - "praktisk info" - "årsplan"). Jeg vil her kort omtale nogle af begivenhederne frem til jul:
Køreplanen for studieretningsvalget for eleverne i 1g vil i år være følgende:
Kriterier for oprettelse af studieretninger:
Skolen opretter studieretninger og valgfag i henhold til elevernes valg. Det betyder imidlertid ikke automatisk, at en studieretning oprettes på bekostning af en anden, hvis der er et lille flertal. Opgaven er at få puslespillet til at gå op, så flest mulige af elevernes ønsker kan opfyldes bedst muligt. Nogle gange kan nogle fagønsker opfyldes ved at eleven får et fag som et valgfag i stedet for at få det som fag i studieretningen.
Alle elever vælger på lige fod. Der er ingen af grundforløbsklasserne, som på forhånd er en studieretningsklasse. Grundforløbsklasserne er ganske vist sammensat sådan, at eleverne er grupperet efter deres forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning på deres ansøgning 15. marts. Men alle elever vælger nu på lige fod. Det betyder, at man godt kan risikere at skulle flytte klasse, selv om man ikke har ændret sit studieretningsønske. Alternativt ville en elev, som efter grundforløbet har fundet ud af, at en anden studieretning vil være bedre, kun kunne skifte, hvis der tilfældigvis opstår en tom plads i en anden klasse. Og så er valgmuligheden jo ikke reel.
Undervejs i processen med at danne studieretningsklasser har vi nogle gange indkaldt en gruppe elever i december for at forelægge dem forskellige muligheder. Det kan ske igen, for at vi kan lave så god en løsning som muligt. Det giver til gengæld lidt uro i nogle dage, hvor man ikke ved, hvad beslutningen bliver. Men vi håber at kunne lave bedre beslutninger ved at inddrage eleverne i processen.