- Frederik Shelde-Jensen, 3.a

Min OD-dag
startede dårligt og jeg missede toget og det regnede og jeg havde ikke en skid lyst til at gøre noget som helst for nogle
andre.
Jeg havde lyst til at lave afleveringer og lektier og se Venner og Beverly og
drikke
mig dårlig i kakao.
Jeg stod på det næste tog og fandt mig en
siddeplads
og ankom til min arbejdsgiver, Bedste.
Bedste er fra Vestjylland og hader
etniske danskere. Så er det sagt, så er den ude.
Jeg var kommet for at rengøre hendes lejlighed.
Midt i min rengøring af hendes lejlighed ringede det på døren. Man hører jo så meget om
hjemmerøverier
og skumringstimen så jeg blev
urolig.
Bedste sagde ikke noget da døren blev åbnet. Døren blev derefter hamret i, og Bedste kom ind i stuen hvor jeg stod forvirret med vaskeklud og støvbørste i hænderne, forklæde om
livet,
kyse i håret og viskestykker i bæltet. Eller i hvert fald med noget Vel i hånden.
Ifølge Bedste var det en
sort
der ville tigge
penge
af hende.
I virkeligheden var det et avisbud der ikke kunne få avisen ind i Bedstes brevkasse så han ringede på for at give hende den. Men det troede hun ikke på og jeg kunne ellers godt bare se at komme videre med min vinduespudsning.
Jeg blev færdig med rengøringen og formiddagen blev til frokost og
frokosten blev spist og vi endte som altid foran fjernsynet for at se De Røde Heste.
Perlen i den danske filmskat, som Bedste kalder den.
Bedste vidste ikke, at der har været
debat
om, hvorvidt en politibetjent kaldte en etnisk dansker for perle eller perker. Og nu skulle jeg også tie stille og nyde kagen og filmen og solskinsvejret.
Og så der, midt i Morten Korch-idyllen, kom jeg til at frygte for, at jeg, når jeg bliver lige så
gammel
som Bedste, også kommer til at stemme på Dansk Folkeparti. På trods af Bedstes godt opvarmede stue løb det mig koldt ned af ryggen. Og nu, på værelset, herhjemme, midt i den mislykkedes knækprosa indser jeg, 22:41, at jeg via min deltagelse i OD-dagen har taget et lille skridt mod en mere human og homogen verden, har taget et lille skridt væk fra fremmedhad og nærmere næstekærlighed.
Rom (og cola ja tak)
blev ikke bygget på én dag og de fleste drømmere ender som kontormus men derfor må man vel stadig gerne. Drømme, altså.
Så god
nat
og tak for en god OD-dag der har fået mig til at drømme mig væk og til at drømme om et bedre sted og til at drømme om en verden for alle. Dream on, dream on baby. Let?s go and
change
the world tonight.
Drøm.