Pikachu

af: Mette Hjorth, 3.a

 

DET VAR en ganske almindelig tirsdag formiddag i maj. Skoleklokken ringede ind, og tvang de søvndrukne elever op fra deres miljøer og kantinen ud i klasselokalerne. Dagen virkede som de fleste dage, stille og rolig, med den vante undervisning og uden de store overraskelser.

Så var det jeg fik jordens største smil på. Deriblandt skoletasker, cowboyjeans, og almindeligt klædte drenge og piger, kom, som en strålende sol, en tegneseriefigur - selveste Pickachu i levende live! Det var dog det modigste, mystiske og mest opsigtsvækkende jeg længe havde oplevet på gymnasiet. Pikachu var altså en af mine medstuderende. Det var sgu lidt sejt. Hun kom bare gående der på gangen som så mange andre, skulle til time, og var altså iført en pickachudragt. Men hvorfor klædte hun sig egentlig ud? Det blev jeg ved med at undre mig lidt over. 

"Pikachu! Jeg vælger dig!"

Tanja Malou Westergaard, en 18-årig pige som bor udenfor Middelfart i en mindre by, elev på andet år på Middelfart gymnasium. Umiddelbart lyder hun som en af mange af Middelfarts gymnasiums elever. Men sådan forholder det sig ikke helt, for Tanja har en hobby, som hun ikke deler med ret mange andre på Middelfart Gymnasium. Hun kan godt lidt at optræde som en manga-figur, både i sin fritid, men også når hun er i skole. Det er derfor hun trækker i den gule flessdragt, som hun selv har syet, af og til. Andre dage er det kanin- eller katteøre, flagermusdragten eller en vild paryk hun har på.

 

For syv år siden opdagede Tanja et helt nyt univers, hun kunne fordybe sig i. Hendes blik fangede forsiden af en af de mange manga-bøger der var opstillet i en boghandel, hun kom forbi. Et besøg her var nok til at starte en forkærlighed for japansk kultur. "Jeg startede med at købe et par bøger på tilbud, og i dag har jeg over 100 bøger i 11 forskellige serier af Manga", fortæller Tanja, da jeg spørger ind til, hvordan det hele startede . Inden længe blev det hendes fritidsinteresse at interessere sig for Manga. "Jeg tænkte, man skal da også have en hobby, og så begyndte jeg at gå op i det".

 

"Hvad sker der lige her?"

"Gamle mennesker, man støder på gaden, siger tit: "Hvad sker der lige her?" Men dem jeg går i klasse med, har aldrig sagt noget ondt, tværtimod er der mange unge som siger, det er fedt at jeg gør det og spørger interesseret til, hvad det er jeg interesser mig for."

Med tiden var det ikke nok at læse og se de japanske fortællinger. Karakterene fra disse fortællinger optog nemlig Tanja mere og mere. Derfor begyndte hun at interessere sig for Cosplay. Der er ikke mange der ved, hvad cosplay er, og det har Tanja tit oplevet og forklarer derfor gerne: "Det er en karakter som jeg spiller, når jeg tager mine dragter på, fx pikchu fra Pokemón eller en figur fra en anden serie". Man kan sammenligne cosplay lidt med rollespil, idet det handler om at indleve sig i en rolle, men her handler det ikke om sværd og skjold, men at optræde på en scene og altså geninspille en sketch fra en af manga serierne.

Blandingen af at være en almindelig skoleelev og lidt af en fantasifigur er ganske almindelig for Tanja. Hun ser ikke noget problem i det i forhold til skolen. "For mig er min kaninhat ligesom en almindelig hat, og det er jo ikke andre folks problem, hvad jeg har på af tøj, det er jo mig der har det på."

 

Impressionismen selv

Det kan dog være problematisk at træde ud af rollen i forhold til skole. På en og samme tid er Tanja sig selv, skoleeleven der deltager i undervisningen og følger med hvad der sker i skolen, mens hun forsøger at fastholde sin karakter som fx Pikachu. "Siden 10. klasse har jeg gjort, hvad jeg ville". Hendes fascination af denne japanske kultur er altså noget hun holder stærkt fast ved og gerne fortæller om.

Hun har aldrig oplevet at få kommentarer fra sine lærere på gymnasiet eller haft nogle dårlige episoder i forhold til hendes påklædning. Men til billedkunsteksamen sidste år, fik hun et tilbud fra billedkunstlæreren Elsebeth, som mente at Tanja i fin stil kunne bruge sig selv som produkt, hvis hun trak impressionismen. 

 

 


Jacob Rasmussen - en byrådskandidat

Jacob Rasmussen fra 3C, er med sine 18 ? snart 19 år den yngste kandidat der stiller op til byrådet i Middelfart Kommune. Jacob stiller op for Det Radikale Venstre.

Af Nanna Hoé, 3B

 

Hvorfor har du valgt at stille op til byrådet?

Lige siden folkeskolen har politik interesseret mig, og hvorfor så ikke starte i det ?små?? Man må ikke tage fejl af at der er meget at lave, jovist, det kom der jo med kommunalreformen. Det er nemmere for mig at forholde sig til noget nært og kommunalt, noget der direkte påvirker min hverdag. Men det der i sin tid fik mig op af stolen og som altid på en måde har været min mærkesag, var og er lukningen af Fjelsted-Harndrup skolen som jeg er voldsomt imod. Synligt begyndte min politiske ?karriere? med et læserbrev om netop lukningen af den skole, som 15-årig, nystartet i 8. Klasse.

At stille op til kommunalbestyrelsen er også en personlig udfordring, som indtil videre har været spændende og selvfølgelig også krævende. Så er der jo også noget mærkeligt i at bestyrelsen er spækket med ældre kandidater, der er brug for nyt blod og nye initiativer.

Samtidig er det også et skridt på vejen til det som jeg gerne vil, hvor mit endelige mål må være at ende på Christiansborg hvor jeg gerne vil være med til at forbedre og udvikle landet og dets politik. Jeg tager et skridt af gangen og ser hvor det fører mig hen, først og fremmest gælder det kommunalpolitik i Middelfart.

Hvad er dine mærkesager/ hvad går du ind for?

Det har altid været en mærkesag for Det Radikale Venstre at have verdens bedste folkeskoler. Jeg må sige at mit hjerte også banker for folkeskolen og især de små. Folkeskolen skal være en af de kulturbærende institutioner i lokalsamfundene, den skal binde folk sammen, samtidig skal der også være en kvalitet i folkeskolen. I forlængelse af bevarelsen af de små skoler er det også vigtig at udvikle landsbysamfundene, så også skolerne

 

udvikler sig, det skal være attraktivt at bo i Middelfart kommune. En udvikling skal derfor også sikre at kommunen bliver en helhed, også i forhold til offentlig transport.

Unge i fokus er selvfølgelig også min mærkesag, der skal være tilbud til unge, om man kommer i ungdomsklub eller på Walker. Walker er et glimrende sted for unge, for den ældre generation af unge. De unge som er lidt yngre skal også have tilbud der matcher deres behov, det er selvfølgelig en sag for ungdomsskolen og dens ungdomsklubber, som skal støttes. I disse tider er det knap med ressourcerne, men en løsning kunne være en genopretning af brugerbetaling.

Men mit blik er også vendt mod Middelfart by, det er selvfølgelig hovedbyen i kommunen og den skal selvfølgelig styrkes som det, men derfor må man ikke vende ryggen til oplandet. En Middelfart kommune for mig er en kvalitet i det offentlige der skaber helheden for borgerne.

Så må jeg sige at jeg tit bliver drillet med at De radikale ikke kan beslutte sig, men så må jeg sige at her er min politik, noget konkret og udarbejdet i Radikalt regi og af radikale ideer. 

 

Hvad er dit mål?

Et bredt spørgsmål, men som sagt tager jeg et skridt af gangen. Jeg har et overordnet og i mine øjne et ambitiøst mål, med at ende i landspolitik. Dog handler det først og fremmest om kommunen og så er mit mål med mit kandidatur at sidde i Middelfart byråd pr. 1.1.2010.

Hvordan er det at være den yngste der stiller op i Middelfart kommune?

Det har selvfølgelig sine vanskeligheder at være den yngste. Jeg har jo ikke den erfaring som mange gamle og garvede politikere har. Det hele er jo nyt og man lærer mange ting ret hurtigt. Dog må jeg sige at jeg er positivt overrasket, man kan jo se til valgmøder og debatter at politikerne ikke er enige og til tider direkte uhøflig overfor hinanden, men virkeligheden er en helt anden, nok er det politiske drillerier engang imellem, men det går begge veje. Selvom jeg er ny og purung i forhold til stort set alle andre kandidater bliver jeg taget godt imod og af den grund har jeg ekstra blod på tanden.

Som kandidat for Det Radikale Venstre, er det lige for tiden ikke nemt, det er et lille parti, men jeg tror på det og jeg får da også god opbakning fra mine venner og bekendte. Det hjælper meget og så er jeg også deres talerør, så jeg håber at de også bakker mig op den 17.

Hvorfor er du interesseret i lokalpolitik?

Det er egentlig et interessant spørgsmål. For faktisk er stemmeprocenten lavere ved kommunalvalg end det er ved folketingsvalg. Det kan da undre nogen hvorfor man så vælger at bruge sin tid på kommunalpolitik, når landspolitik rammer et større område og har mere indflydelse. Men igen, det er det nære der interessere mig, det der mest synligt vedrører min hverdag. Faktisk synes jeg at der er nemmere at forholde sig til noget kommunalt end national, selvom den holdning nok ænder sig med tiden. Men det er helt klart det nære og den direkte indflydelse i min og andre borgeres hverdag, der kan få mig op af stolen.

 

Hvad gør du for at blive set?

Når ressourcerne er knappe er det forståeligt nok svært at publicere sig selv, dog har jeg lavet en lille pjece om mig selv, som jeg blandt andet har delt ud på gymnasiet og på Walker. Udover det var jeg ved Harndrup brugs i lørdags og skal til Brenderup brugs på lørdag, så der er nok at se til. Jeg tager også til valgmøder og på den måde får folk set hvem jeg er og man er jo altid velkommen til at snakke med mig, hvis man vil drøfte et eller andet. På mandag skal jeg til Strib skole og ?underholde? der, sammen med andre unge opstillede i kommunen til paneldebat. Så man har travlt når man er kandidat, især hvis man gerne vil ses. Men hvis man vil gøre en forskel skal man også kæmpe for det, det er i hvert fald min holdning.