Psykologi (C- og B-niveau)

Målbeskrivelse for valgfag psykologi på C-niveau

Formål

I psykologi skærpes elevernes evne til at analysere og reflektere over psykologiske forhold af såvel faglig som almen karakter. Målet er at udvikle kompetencer i forhold til at kunne forholde sig kritisk og analytisk til teorier og praksis, at kunne forbinde en teoretisk og en praktisk konkret vinkel med anvendelse af metoder og forståelser fra både naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Psykologiens genstandsfelt øger eleverne mulighed for at reflektere over egen studiepraksis og samarbejde med andre samt for forståelse og respekt for menneskers forskellighed på baggrund af personlige, sociale og kulturelle faktorer, hvilket er med til at gøre dem kompetente til at navigere i en foranderlig og globaliseret verden og udvikler hermed også deres studiekompetence.

Fagligt indhold
(at vide)

Der arbejdes med følgende områder:

Socialpsykologi:

  • gruppepsykologiske processer og social indflydelse

  • interpersonel kommunikation

  • social kognition, herunder stereotyper og fordomme

Udviklingspsykologi:

  • menneskets udvikling i livslangt perspektiv, betydningen af arv, miljø og kultur

  • omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed versus resiliens

Kognition og læring:

  • psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, intelligens, motivation og hukommelse

  • perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af omverdenen

Personlighed og identitet:

  • selv, identitet og personlighed

  • individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Supplerende stof:
der uddyber og perspektiverer kernestoffet.

  • for hf lægges fokus på det praksis- og anvendelsesorienterede
  • for STX lægges fokus på videnskabelige og metodiske forhold.

Kompetencer
(at kunne)

  • skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden og demonstrere elementært kendskab til fagets forskningsmetode og etiske problemstillinger

  • forholde sig kritisk til centrale psykologiske teorier og begreber, deres tilblivelse og forklaringsværdi i forhold til konkrete problemstillinger og aktuelt stof

  • vise et bredt kendskab til især det normalt fungerende menneske og kunne vurdere betydningen af kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd

  • bruge forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde.

  • IKT på brugerniveau

Arbejdsformer
(at gøre)

Undervisningen organiseres med henblik på variation og progression. Der vil blive varieret mellem lærercentreret og elevcentrerede undervisningsformer, og der vil blive veksles mellem induktive og deduktive principper herunder mulighed for projektorganiserede arbejdsformer. Alt efter mulighed etableres der forbindelse til den praktiske verden.

Evaluering

Elevernes læring/faglige standpunkt og undervisningens tilrettelæggelse evalueres skriftligt og gennem samtaler.

Eksamen: skolen vælger mellem følgende to prøveformer:

  • 24 timers forsøgsordning
  • traditionel form

Psykologigruppen, Middelfart Gymnasium og Hf

Målbeskrivelse for valgfag psykologi på B-niveau

Forskelle fra psykologi C-niveau er markeret med fed kursiv

Formål

I psykologi skærpes elevernes evne til at analysere og reflektere over psykologiske forhold af såvel faglig som almen karakter.
Målet er at udvikle kompetencer i forhold til at kunne forholde sig kritisk og analytisk til teorier og praksis, at kunne forbinde en teoretisk og en praktisk konkret vinkel med anvendelse af metoder og forståelser fra både naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.

Psykologiens genstandsfelt øger eleverne mulighed for at reflektere over egen studiepraksis
og samarbejde med andre samt for forståelse og respekt for menneskers forskellighed på baggrund af personlige, sociale og kulturelle faktorer,
hvilket er med til at gøre dem kompetente til at navigere i en foranderlig og globaliseret verden
og udvikler hermed også deres studiekompetence.

Fagligt indhold
(at vide)

Der arbejdes med følgende områder:

Socialpsykologi:

  • gruppepsykologiske processer og social indflydelse

  • interpersonel kommunikation

  • social kognition, herunder stereotyper og fordomme

  • kulturpsykologi

Udviklingspsykologi:

  • menneskets udvikling i livslangt perspektiv, betydningen af arv, miljø og kultur

  • omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed versus resiliens

Kognition og læring:

  • psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, intelligens, motivation og hukommelse

  • perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af omverdenen

Personlighed og identitet:

  • selv, identitet og personlighed

  • individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping

Supplerende stof:
der uddyber og perspektiverer kernestoffet.

  • for hf lægges fokus på det praksis- og anvendelsesorienterede
  • for STX lægges fokus på videnskabelige og metodiske forhold.
  • Kernestoffet skal udbygges med mindst ét af følgende områder: Sundhedspsykologi, psykologisk dysfunktionalitet, neuropsykologi, idrætspsykologi, mediepsykologi, arbejds- og organisationspsykologi, menneske-maskine-psykologi, pædagogisk psykologi retspsykologi.

Kompetencer
(at kunne)

  • skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden og demonstrere elementært kendskab til fagets forskningsmetode og etiske problemstillinger

  • forholde sig kritisk til centrale psykologiske teorier og begreber, deres tilblivelse og forklaringsværdi i forhold til konkrete problemstillinger og aktuelt stof

  • demonstrere kendskab til hvordan videnskabspsykologisk viden genereres, og på den baggrund selv designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, præsentere disse og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat
  • vise et indgående kendskab til især det normalt fungerende menneske og kunne vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd

  • bruge forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde og kunne sætte dem ind i en historisk-kulturel kontekst.

  • inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger, herunder placere psykologisk teori i en videnskabelig ramme, og altså perspektivere psykologis bidrag til såvel de humanistiske videnskaber som natur- og samfundsvidenskaberne og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

  • IKT på brugerniveau til videnssøgning og formidling

Arbejdsformer
(at gøre)

Undervisningen organiseres med henblik på variation og progression. Der vil blive varieret mellem lærercentreret og elevcentrerede undervisningsformer, og der vil blive veksles mellem induktive og deduktive principper herunder mulighed for projektorganiserede arbejdsformer. Alt efter mulighed etableres der forbindelse til den praktiske verden.

Evaluering

Elevernes læring/faglige standpunkt og undervisningens tilrettelæggelse evalueres skriftligt og gennem samtaler.

Eksamen: skolen vælger mellem følgende to prøveformer:

  • Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tema med bilagsmateriale. Forberedelsestiden er 3 timer til udarbejdelse af en synopsis. Eksaminationstiden er 30 min.
  • Mundtlig prøve på grundlag af ukendt tema med bilagsmateriale. Forberedelsestiden er 24 timer til udarbejdelse af en synopse. Eksaminationstiden er 30 min.

Bedømmelseskriterier:

  • beskrive den givne problemstilling psykologfagligt

  • analysere vha. psykologisk teori og metode

  • vurdere de anvendte psykologiske teoriers forklaringsværdier og begrænsninger

  • perspektivere psykologiske problemstillinger

  • forholde sig til metodiske problemstillinger

  • strukturere og formidle psykologisk viden med brug af et fagligt begrebsapparat

  • indgå i en faglig dialog.

Psykologigruppen, Middelfart Gymnasium og Hf

 

Tilbage til fagoversigt

Lærere

Elsebeth Borregaard Nielsen (fagrepræsentant)