Mediefag

I MEDIEFAG arbejder vi med levende billeder.

MEDIEFAG er et studieretningsfag på B-niveau i to samfundsvidenskabelige studieretninger:

MEDIEFAG kan også vælges som valgfag på C-niveau i 2g, 3g eller 2hf.

MEDIEFAG er et teoretisk og et praktisk fag: Du lærer både at analysere film og tv og at planlægge og producere film i grupper. De to dele hænger tæt sammen - du bliver bedre til at se og forstå film af selv at lave film, og når du har lært at analysere film, er det lettere selv at producere en film.

Kernestoffet i MEDIEFAG er kendskab til filmiske virkemidler, dramaturgi, genrer, film-og tv-historie og produktionsbetingelser. Vi gennemgår 1-2 teoretiske forløb pr. skoleår i fakta, fiktion eller blandingsformer. I den praktiske del af undervisningen skal du lære at udtrykke dig selvstændigt og nuanceret i levende billeder, og du skal kunne reflektere over processen bag praktisk filmproduktion og det færdige produkt.

Arbejdsformerne veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt projektarbejde.

Du kan finde yderligere oplysninger om mediefag på undervisningsministeriets hjemmeside