Engelsk (B- og A-niveau)

 

Engelsk er et obligatorisk fag på STX og HF. På STX kan man vælge mellem engelsk
på B-niveau og engelsk på A-niveau. Vælger man engelskA, er der tale om et tre-årigt forløb, medens engelskB ligger i 1.-2.g. Elever der i udgangspunktet har engelskB, har mulighed for at opgradere til engelskA, ved at vælge det i 3.g.

På HF har alle kursister engelskB.

Undervisningen er inddelt i emner. På A-niveau skal der læses mindst 9 emner,
medens der på b-niveau skal læses mindst 6 emner. På Middelfart Gymnasium
og HF indgår engelsk i nogle af de udbudte studieretninger, men vil blandt andet
gennem emnelæsningen kunne tones efter studieretningerne. Engelsk beskæftiger
sig primært med tekster og emner fra Storbritannien og USA, men behandler også
andre engelsksprogede landes litteratur, kultur og samfundsforhold. Da engelsk jo er et globalt sprog er der mange muligheder - også for at tilpasse forløbene elevernes ønsker mht. temaer og emner.

Engelsk A og B deler faglige mål og er ikke væsensforskellige. Forskellene mellem de to niveauer er, at der på A-niveau stilles større krav til ordforråd og sprogbeskrivelse (grammatik, stilleje og brug af korrekt grammatisk terminologi), ligesom der på A-niveau arbejdes mere dybdegående med tekster, genrer og temaer samt med etableringen af en litteraturhistorisk bevidsthed.

I engelsk arbejdes både mundtligt og skriftligt og der er både en mundtlig og en
skriftlig eksamen.

Link til undervisningsministeriets side om engelskfaget på STX og HF her.

 

Tilbage til fagoversigt

Lærere

  • Rasmus Drisdal Norland (fagrep.)
  • Christian Alnor
  • Ditte Linaa Buchwald
  • Hanne Paarup
  • Jacob Hylleberg
  • Karsten Sonne Andersen
  • Lea Sose
  • Manja Ravnborg Yorston
  • Marta Campos Llorente
  • Mette Drejer
  • Mette Mark
  • Rikke Skovgaard Andersen
  • Sven Gaardbo