Statens uddannelsesstøtte

 

Du kan søge SU 1 måned, før ...

Du kan tidligst søge SU 1 måned, før den dato, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra den 1. september, så kan du tidligst søge fra den 1. august. Det forudsætter dog, at du er fyldt 18 år, og at du har fået brev om, at du er optaget på uddannelsen.

Du søger SU i minSU på su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge en digital signatur, som du kan bestille på su.dk. Det tager noget tid at få signaturen, så bestil den i god tid. På den måde er du sikker på, at du kan få din SU til tiden.

 

Du skal være 18 år

Du kan få SU fra kvartalet efter, at du fylder 18 år. Bliver du for eksempel 18 år i august, kan du få SU fra den 1. oktober. Du kan tidligst søge SU i minSU 1 måned før den dato, du kan få SU fra. .

 

Når du skal søge SU som udeboende

Vi kan se, at mange elever laver fejl i deres ansøgning, når de søger om SU for udeboende. Jeg vil derfor opfordre jer til at henvende jer på skolens kontor inden I laver ansøgningen på SU's hjemmeside for at få vejledning. Når der sker fejl kan der ofte gå flere måneder før den kan blive rettet, fordi det er meget svært at komme i kontakt med SU i telefonen.  

Christian Alnor

 

Befordring

Se mere på www.uddannelseskort.dk